Betalingsregeling Wilt u een betalingsregeling afspreken? Of wilt u informatie over de regeling die u hebt afgesproken? Log dan in met uw DigiD

Hvordan arbejder vi - trafikbøde

Har du modtaget et brev med bogstavet M? Så har du begået en trafikforseelse i Holland. Nedenfor læser du, hvad vi foretager os for at få trafikbøden inddrevet hos dig.

Trin 1: Vi sender dig en trafikbøde

Du begår en trafikforseelse i Holland. Vi sender dig et brev med bogstavet M øverst til højre. I brevet meddeles, hvilken forseelse, det drejer sig om, samt hvilken bøde du skal betale. Du skal betale bøden inden 8 uger. Dette brev sender vi til:

  • Ejeren af det køretøj eller den motorcykel, som forseelsen er begået med, eller
  • den person, der har begået forseelsen og som politiet direkte har udstedt bøden til, eller
  • den person, der har lejet den bil, anhænger eller motorcykel, som forseelsen er begået med.

Trin 2: Vi sender dig rykkerbreve

Betaler du ikke bøden i tide? Eller betaler du ikke hele beløbet? Så får du højst 2 gange et rykkerbrev. Et rykkerbrev betyder, at du skal betale et højere beløb end bøden lød på. Det beløb du skal betale efter modtagelsen af første rykkerbrev, er halvanden gang bødens beløb. Det beløb du skal betale efter modtagelsen af andet rykkerbrev, er 3 gange bødens beløb.

Eksempel

  
Du har fået en bøde påEUR 50
Første rykkerbrevEUR 75 = EUR 50 x 1,5
Andet rykkerbrevEUR 150 = EUR 50 x 3

Du betaler én gang administrationsgebyr.

Trin 3:  Vi overdrager inddrivelse af bøden

Bor du i et land, der er medlem af Den Europæiske Union (EU)? Så overdrager vi sagen til dette land. De forsøger efterfølgende at inddrive bøden hos dig.

Trin 4: Eftersøgningsregister

Hvad sker der, hvis vi ikke kan overdrage sagen til et andet EU-land? Så registeres dit navn i det hollandske eftersøgningsregister. Dette betyder, at en efterforskningsembedsmand (for eksempel politiet eller en toldmedarbejder) kan standse dig i Holland. Du skal i så fald betale bøden med det samme. Hvad hvis du nægter det? Så kan de fratage dig dit køretøj.